Jeg læste en dag følgende, citeret efter hukommelsen: "At ældes er som en besværlig bjergbestigning. Det kan være hårdt, men udsigten er fantastisk".
I den sidste måned har jeg kunnet iagttage, hvordan træerne bliver nøgne - og stadig mere af den blå himmel kommer frem. Baggrunden i denne blog er også blå himmel! Ikke tilfældigt!
Jeg læste engang en bog: "Fødsel til frihed". Den skildrer livets forskellige aldre. Man dør fra én alder for at fødes ind i en ny. Dør fra livmoderens tryghed - hvis den er tryg i dag! - ud i livet. Dør fra spædbarnets afhængighed ud i trodsalderens "vil selv". Pubertetens døen bort fra at være barn - besværlig for den unge selv og forældrene, men så vigtig for at en moden voksen kan komme ud på den anden side. Midtvejskrisen, hvor man må indse, at nu går det nedad - hvis man kun har det produktive at satse på. Hvor mange midaldrende kvinder har jeg ikke mødt på retræter! Ofte i en form for depression eller livskrise: Hvad nu? Og så alderdommens udsigt til død - og den udsigt kan synes mørk. Hvis da ikke man har evigheden som udsigt!
I dag er midtvejskrisen for mange starten på en flugt - som giver grobund for en milliardindustri i vor kultur. På Ordrupvej er der et stoppested, som jeg har hørt omtalt som "de blå damers"! De pæne ældre damer, der bruger masser af penge til at præservere udseendet.
Men midtvejskrisen kan også danne udgangspunkt for en intens udvikling, der fortsætter ind i alderdommen.
Det ældre menneske har alle aldre i sig, kan dykke ned i dem og hente energi til nu´et.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar