ensomhed

Der sidder en skade uden for mit vindu - der er 50-60 cm mellem os + vinduesglasset. Den sidder ved det kunstfærdigt lavede fulgebræt, som sidder fast på vinduesglasset. Det er lavet sådan, at kun små fugle skulle kunne få fat i maden, men skaden har fundet ud af, hvordan den kan kante sit hovede ind og spise løs. I begyndelsen var jeg sur på den: Den har jo enorm appetit! Den mærkede nok min uvije, for når den så mig, fløj den. Men nu kigger den bare på mig - og spiser videre. Og i grunden er det rart med det selskab. Mennesket er ikke skabt til at være alene. Men er der noget mere ensomt end at skrive? Er der nogen, der læser det, jeg skriver? Jo, tælleren viser, at der er nogle "derude". Men hvem? Og hvordan reagerere de på mit skriveri?