Det værste kan blive det bedste

Ved vores sidste møde i ”mandagsgruppen” – en bibel-meditationsgruppe, som i mange år har mødtes hver mandag - talte vi bl.a. om, at når vi så tilbage på vores liv, var det de mørke stunder som havde givet os mest. Jeg nævnte min far, som led af depression og engang var indlagt et år. Umiddelbart hjemkommen sagde han, at han ikke kunne forestille sig helvede værre end det han havde været igennem. Men senere – jeg tror et par år efter – konstaterede han, at det var den periode i hans liv, han nødigst ville have undværet – det var det rigeste år i hans liv. Dengang forstod jeg det ikke. Jeg havde en panisk angst for selv at blive depressiv. Som 11-12- årig gik jeg til vores huslæge og spurgte: ”Er det som min far fejler, arveligt? ” Naturligvis svarede han nej! Og gav mig det vanvittige råd at begynde at læse Bibelen forfra! Flere af gruppens medlemmer sluttede op om dette. De kunne i deres eget liv se det samme: Det som i øjeblikket havde været så svært, havde beriget deres liv. Der er noget tvetydigt i dette: Vi skal ikke ønske os det svære, hvad enten det er sygdom, skilsmisse, et kært menneske dødsfald... Og det skal siges, at der i nogle kristne kredse har været en sygelig optagethed af lidelsen. Gud vil os lykkelige. ”Jeres glæde skal være fuldkommen” lovede Jesus. Men der kan være meget i os, som blokerer for den ægte glæde. Lidelse kan rense os, forvandle os. Det svære er ikke Guds primære plan for os. Men når nu det kommer, kan Han forvandle det til et bedste for os.