Navnet på denne blog kunne tyde på, at det kun er en forundringrejse at blive gammel. Ja, gid det var så!
Det er sandelig også en op-ad-bakke-tur.
Det er hver dag at opleve et nej.
Jeg ville gerne ... nok en engang til Paris, bare gå rundt, opleve atmosfæren..osv - men det kommer jeg aldrig mere.
Jeg kan ærgre mig over ikke at have været i .... mange lande, og nu kan jeg ikke.
Bare tage bussen ind i byen - nej det kan jeg ikke.
Godt at der er noget der hedder handicapkøresl. Men det skal forberedes, ingen spontanitet.
Jeg synes det er flot, når jeg gå ned på Ordrupvej - eller rettere når jeg triller ned på Ordupvej med min rollator - som de andre gamle koner. Ofte må jeg ty til taxa hjem.
Denne klagesang kunne forsætte.
Men hvorfor bare ikke konstatere, at sådan er det. Det er så befriende at acceptere.
Og så nok huske på kurset i - hvad er det nu det hedder, det med de ni typer? - Sr. Emma ledede det. Nu har hun Parkingson! Vi fandt ud af, at vi begge var 8- ere. Og den type har svært ved at acceptere alderdommen. Den type vil være aktiv, stritter imod at blive svag.
Men her kommer forundringen ind. For når først man accepterer at man er svag, så blive man fri, let. Så ser man det store i små ting, som man før ikke så, for da skulle man det store for at opleve.
Så får nu´et den store værdi.
Teksten i dag i Peter Halldorfs gode bog: Med evig Kärlek handler om at Gud er "den eneste virkeligt virkelige Virkelighed". Og den erfarer man kun i stilhedens nu.
mere senere ...
Enneagram - hedder det - og det undrer ikke, at I er 8'ere. Ligesom min søster, der også er en sej, beundringsværdig kvinde.
SvarSletDet er dejligt, at læse dine tanker om begrænsning. Magnus Malm siger, at vi skal lære vore grænser at kende, og at elske dem. Det er nok sværere, jo mere de indsnævres. En dame på din alder i en menighed hvor jeg var præst sagde: Det er jo ikke fordi, jeg synes, jeg er blevet gammel - det er bare gaderne, der bliver så lange!