At se Matador fremkalder mange minder: Hvordan man tiggede for at få et lagen, der kunne blive en cottoncoat. Den fine nederdel jeg fik, som først havde været et jakkesæt, dernæst blev en dragt til min moster, og hvor de bedste stykker endte som nederdel til mig!
Det kom til at ligge i ens gener, at intet skal smides væk, for det kan måske bruges. Og gemmer man længe nok, kan det gamle blive aktuelt igen.
Det kan desværre også ske med andet. Da jeg på tv så billeder fra Grækenland, dukkede minder op om det kaffebord, hvor de voksne drøftede sortskjorter og brunskjorter der marcherede sydpå. Jeg forstod ikke, hvad det drejde sig om, men uhyggen satte sig i mig. Min morfar sagde at måske kom der nu orden i Tyskland. Det håb fik han snart beskæmmet.
Nu ser det ud som i 1930-erne: arbejdsløshesd, fattigdom,oprør ... En stærk mand med karisme og en enkel ideologi, der kan samle alle de utilfredse, og vi kan få scenariet gentaget: Krig, kz-lejre osv. Blot endnu mere grusomt. Er vi rustede, moralsk, åndeligt til at stå imod?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar