Venskab

Jeg er flyttet meget i mit liv - og flyttet kirkeligt!

Som helt ung var mine venner dem, der kom i Missionshuset. Senere som gift havde vi vore nære venner i bibelkredse.

Med konversionen mistede jeg en del af disse venner. Mit skridt var jo en skandale. Men nogle bevarede jeg venskabet med, dog er kun én af dem i live - 90 år.

Men jeg har fået nye venner - dybe venskaber. I alle mine svenske eksemplarer af Wilfrid Stinissens bøger har han i dedikationen skrevet. "Tack för din trofasta vänskap". Vi har bestemt ikke altid været enige. Der har været paucer, hvor kontakten var svag, men den har aldrig været afbrudt, og vore sidste mails var præget sf dyb taknemmelighed for de 43 års venskab. Hans død har efterladt et tomrum.

Jo ældre, man bliver, jo flere tomrum opstår!

Og dog: Wilfrid, og andre med ham er jo bare gået foran. Vi skal mødes igen - og hvilken glæde det bliver!

I den bog, jeg dagligt læser i, handler teksten i dag om "Andlig vänskap".

Mere om det næste gang.