et gammeldags udtryk! Men et tidsløst fænomen. En god ven spurgte om der havde været noget særligt den og den aften, for hun havde tænkt så meget på mig. Jeg mindedes ikke noget særligt, men derfor kan der da godt have været noget, som hendes bøn afværgede. Men jeg kender så udmærket dette, at man ligesom får et prik "på skulderen": Du skal bede for den og den. Og så bliver man helt stille indeni, med det indre blik rettet mod denne person. Det kan være mærkeligt, for måske er det én jeg kun kender perifert, men som pludseligt bliver nær.
I går havde jeg et dejligt besøg af en norsk teolog, i dag kommer en kv. præst. Fællesskab på kryds og tværs.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar