I flere år læste jeg Wilfrid Stinissen: i dag er Guds dag – og selv om den er en klassiker, trængte jeg til nyt. I år læser jeg Peter Halldorf: ”Med evig kärlek”. Den giver mig ofte aha-oplevelser.
I går – om pinsen: ”Evigheten fläktar i vårt bröst … Allt är genomlyst i bråkdelen av en sekund”.
Ja, netop! Det er dette ”lys” som af og til gennemlyser en, så man v e d: Evigheden er her.
Måske får man dem oftere, jo ældre man bliver: Evigheden kommer jo nærmere for hver dag. Men den er også her og nu.
Forleden dag faldt jeg ”ned” i gamle dagbøger. Det jeg læste var skrevet i en begsort periode i mit liv. Og jeg tænkte: Du godeste hvordan kom jeg helskindet gennem alt dette?
Men mit i sorte beretninger var der også netop dette: Alt blev gennemlyst i en brøkdel af et sekund.
Disse lysglimt fyldte mig med kraft til at gå videre.
Den kraft som pinsen vil give os i rigt mål.
Basilius af Cæsarea (300-tallet) skriver: ”Som solen skinner over alt, og du dog føler den varmer, som var du den eneste, sådan kommer Helligånden til dig, som var du den eneste i verden”.
Det er pinsen! Hver af os får en guddommelig Ven, som altid vil være hos os, i os. Som hvert øjeblik vil lede os, som varmer vort hjerte, som overøser os med sine gaver.
Hvert år får vi chancen for på ny at modtage Helligånden, for på ny at vove tro på denne sandhed: han vil være hos dig, hos mig, som var du, jeg, den eneste.
Skal vi vove tro det? Vove at gå ud i Åndens eventyr? Nej, vi ved sandelig ikke, hvor det eventyr leder os, men det gør da livet spændende!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar