Elsker også mine patinerede krukker, baljer og gamle æblekasser og øver mig i at elske mine rynker lige så højt."
Det citat minder mig om en lille oplevelse - har måske fortalt den før, men det hører alderen til! - Jeg stod i Magasins parfumeriafdeling for at købe en creme. Ekspedienten roste især et mærke. "Se på mig", sagde hun ," jeg har brugt det i mange år, og jeg har ikke en rynke". Jeg så op. Et ansigt der var glat, som var huden trukket ud over et stativ. Jeg blev så glad for mine rynker og ville ikke undvære en eneste af dem (Det skulle da lige være de dybe ved mundvigene, som, hvis jeg ikke passer på, kan sladre om spist chokolade!) Mon ekspedienten fattede, hvorfor jeg hurtigt takkede nej og skyndte mig videre. Måske skulle jeg have fortalt hende, at jeg ønskede at et levet liv kunne ses i mit ansigt. men ville hun forstå?
