I går en fin dag med Samuel Rubenson. Han talte om helgenerne som vore vejledere. Givende, og han er inspirerende.
Men - som hver gang efter et seminar - gik jeg op til mig selv med følelsen af at fale ned i et stort hul. Vel, træthed gør sit. I går mange smerter så jeg havde taget en del smertestillende for at klare det. Dårlig samvittighed: Der var den og den, jeg skulle have talt med ... Savnede nogen at dela dagen med. altså: Ensomhed.
Kastede mig over regnskabet. Det gik op!
Kom efterhånden op af det sorte hul. Som i nogen grad er selvmedlidenhedens hul!!! Andre har en familie at dele med, men stakkels jeg er så alene! Og så ved jeg dog udmærket godt, at den største ensomhed kan findes i en familie- jeg har dog lyttet til så mange gifte kvinder i min tid som retræteleder.
Og i grunden er jeg så lykkelig for mit liv, som det er. Og jeg v e d , at kun Gud kan fylde det sorte hul.
Så: Alt er godt.
Ja! Alt er godt! Tak for i går. Og vi ses snart igen.
SvarSlet