Ikke hvad jeg gør, men hvad jeg er.

Hvor ofte har jeg ikke sagt dette på retræter, i foredrag: Væren kommer før funktion. Min identitet er i det, jeg er, ikke i det, jeg gør. Og så må det igen og igen aktualiseres.

Nu gør jeg ikke så meget. Leder ikke retræter,  redigerer ikke tidsskrift … og så mærkes det at en del af identiteten alligevel var bundet til funktionen.

Peter havde fået kald af Jesus: På dig vil jeg bygge min kirke.  Men han havde nok bygget sin identiet på dette: Det er altså mig, det hele bygger på!   Dette var ikke solidt, og det måtte gå totalt i stykker. Og først da var Peter klar til at leve sit rigtige kald: At være i en kærlighedsrelation til Jesus.  ”Elsker du mig?” spørger Jesus Peter. Ikke: ”Vil du være leder? ”

At leve i et kærlighedsforhold til Jesus er altid det egentlige kald for en kristen. Vi kan så blive sendt ud i en tjeneste. Den er tidsbegrænset men kaldet er evigt.