Søndag d. 8.april 2018 - 2. søndag i påsken.
Vil jeg virkelig skrive igen? Er mit liv ikke så ensformigt, at der ikke er noget at skrive om? Og hvem vil læse det?
I gamle dage ville jeg sådan en søndag have travet rundt i skoven, gået på kunstudstillinger ... og nu sidder jeg her, kan intet af det som dengang gav liv.
Alene hele dagen. Som alle dage.
Sådan er det at blive - være gammel.
At føle sig glemt - at være i venteværelset - på døden.
I dødsannoncer ser jeg dem før mig, der nu går ind bag det tæppe vi ikke kender.
Er jeg deprimeret? Min natlampe har været tændt hele dagen. Jeg har ikke orket at gå hen og slukke den.
Min energidrik - min frokost - står der. Nu må den ned.
Det var så det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar