d. 9.4.
Gik udenfor - i forårssolen - men koldt.
Fremmede fly drønede henover markerne. Det regnede med flyveblade. Min første reaktion. De kan ikke stave, altså ikke nogen at tage alvorligt.
Gik i skole. Engelsklæreren snøftede. Hendes mand var gået under jorden. Tæt på skolen rullede camouflerede tog forbi.
De fem år var begyndt. MIne teenageår.
Men dem jeg delte disse år med, er døde.
mandag den 9. april 2018
søndag den 8. april 2018
ny begyndelse april 2018
Søndag d. 8.april 2018 - 2. søndag i påsken.
Vil jeg virkelig skrive igen? Er mit liv ikke så ensformigt, at der ikke er noget at skrive om? Og hvem vil læse det?
I gamle dage ville jeg sådan en søndag have travet rundt i skoven, gået på kunstudstillinger ... og nu sidder jeg her, kan intet af det som dengang gav liv.
Alene hele dagen. Som alle dage.
Sådan er det at blive - være gammel.
At føle sig glemt - at være i venteværelset - på døden.
I dødsannoncer ser jeg dem før mig, der nu går ind bag det tæppe vi ikke kender.
Er jeg deprimeret? Min natlampe har været tændt hele dagen. Jeg har ikke orket at gå hen og slukke den.
Min energidrik - min frokost - står der. Nu må den ned.
Det var så det.
Vil jeg virkelig skrive igen? Er mit liv ikke så ensformigt, at der ikke er noget at skrive om? Og hvem vil læse det?
I gamle dage ville jeg sådan en søndag have travet rundt i skoven, gået på kunstudstillinger ... og nu sidder jeg her, kan intet af det som dengang gav liv.
Alene hele dagen. Som alle dage.
Sådan er det at blive - være gammel.
At føle sig glemt - at være i venteværelset - på døden.
I dødsannoncer ser jeg dem før mig, der nu går ind bag det tæppe vi ikke kender.
Er jeg deprimeret? Min natlampe har været tændt hele dagen. Jeg har ikke orket at gå hen og slukke den.
Min energidrik - min frokost - står der. Nu må den ned.
Det var så det.
Abonner på:
Opslag (Atom)